Hvordan tjener lufthavnen penge?

Hvordan tjener lufthavnen penge?

Lufthavne over hele verden lægger hver dag asfalt og bygninger til ankomster og afgange for tusindvis af fly, og millioner af passagerer, men hvordan er forretningen egentlig skruet sammen? Hvordan tjener lufthavnen penge til at drive det hele?

Når en passager går ind i en lufthavn for at lade sig flyve til en ny destination, kommer der penge i kassen hos lufthavnen. Det sker ikke ved at vi betaler entré i døren, men ved en lang række af transaktioner af forskellig størrelse, som afhænger af lufthavnens type, formål beliggenhed.

Generelt er det svært at drive lufthavn. Under 30% af verdens lufthavne er i stand til at tjene penge, men det er ejerne i mange tilfælde ligeglade med. I Danmark er det fx. – med undtagelse af Københavns Lufthavn – en række kommuner, som står som ejere af lufthavnene, og her er ord som synergi, tilgængelighed og hurtige forbindelser ud i verden fremherskende, når politikerne skal tilføre penge til nødlidende lufthavne.

Argumentet er, at det kan betale sig at understøtte lufthavnene, fordi de gavner erhvervslivet og fastholder arbejdspladser. Så når der er underskud i Tirstrup og Karup, så dækkes hullet af ejerkommunerne. Men er man en privat virksomhed, så går det ikke at tabe penge på driften i det lange løb, og derfor har en lufthavn som Heathrow ved London en lang række metoder til at tjene penge på passagererne.

Passagerafgifterne giver mest…

Når et fly lander i Heathrow Airport, betaler flyselskabet et landing fee på mellem 1.000 og 12.000 dollars, alt efter hvilket type fly, der lander. En Airbus A380 er dyrest, og en mindre turboprop er billigst, sådan rundt regnet. Når flyet forlader gaten for at flyve mod fremmede himmelstrøg, ringer kasseapparatet igen – nu betales der efter belægning med mellem 39 og 58 dollars pr. passager ombord, hvilket giver en samlet omkostning for et fly ind/ud på mellem 2.400 og op til 32.000 dollars.

Samlet har Heathrow en gennemsnitlig indtægt på passagerafgifter på ca. 42 dollar pr. passager, hvilket er mange gange mere, end en dansk indenrigslufthavn kan præstere. For Heathrow gælder det derfor om at optimere til så store fly som muligt, da de betaler mest, men bruger lige så lang tid som et lille fly på start- og landingsbanen, som er lufthavnens ultimative begrænsning. Det betyder bl.a. at det ikke er særligt let for britiske flyrejsende at rejse gennem Heathrow, da den begrænsede kapacitet hovedsageligt bruges til store fly, hvor hovedparten af passagererne blot skal videre med et andet fly.

Men der skal også mønt i kassen, for Heathrow har i sig selv 6.500 ansatte (dertil kommer dem, der arbejder for andre virksomheder i lufthavnen) og driften koster omkring 1,5 mia. dollars om året, hvoraf ca. en tredjedel er relateret til løn. Heathrow tjener også i mindre grad penge på fragt, men pga. kapacitetsudfordringer går meget af luftfragten til de andre lufthavne i London-området, som Luton og Stansted.

…men det er alt det andet der giver overskud

Trick 1: Et helt klassisk trick, som de fleste flyrejsende vil nikke genkendende til, og som også gør sig gældende i København og de fleste andre store lufthavne, er den tvungne vej ind gennem duty free-butikken – gerne udformet sådan, at det ikke kan lade sig gøre at komme hurtigt igennem eller udenom. Herfra er det så op til merchandiseren at få placeret nogle interessante varer, som du er nødt til at stoppe op og kigge på. Siger store chokoladepakker dig noget? Heathrow tjener 5 dollars pr. passager i afgifter på duty free-salget og det er mest af alle lufthavne.

Trick 2: Hvis du er kommet i god tid til din flyvning, så er der risiko for hold i nakken. På almindelige flyvninger viser skærmene i terminalerne først din afgangsgate 45 minutter før gaten lukker. Det betyder at du er nødt til at blive i de centrale arealer med butikker og restauranter, indtil kortest mulig før afgang. Det giver penge i kassen til retailerne.

Trick 3: Selvom der kører billige metro-tog direkte til terminalerne i Heathrow, så tager mange passagerer med Heathrow Express, som er et ‘almindeligt’ tog, der kører non-stop til centrum. Det kører sjældnere og er kun marginalt hurtigere på distancen, men lufthavnen er gode til at skilte til det, og har opsat billetautomater i ankomstarealerne. Hvorfor? Heathrow ejer selv jernbaneselskabet og tjener 2 dollars for hver passager – så er der jo ingen grund til at skilte med offentlig transport til en brøkdel af prisen.

Derudover tjener Heathrow i gennemsnit 5 dollars per passager på parkering, lejebiler, taxakørsel, lounges og andre nødvendige ydelser, som hører en lufthavn til.

Bundlinjen er god, men ikke så god som man skulle tro

Når vi kigger på regnskabet i runde tal, så tjener Heathrow 42 dollars per passager, og omkostningen er kun 19 dollars – altså er der 23 dollars at gøre med til aktionærerne? Wrong! At drive lufthavn er en konstant kamp for at optimere faciliteter, investere i terminaler, udbygge kapacitet og meget andet, så Heathrow investerer løbende enorme beløb i udvikling, hvilket koster i renter og afskrivning, som samlet hiver 15 dollars per passager.

I alt er overskuddet på 8 dollars per passager, hvilket stadig er ‘best in class’ blandt verdens store lufthavne. Og når du ganger det tal med et passagertal på ca. 78 mio., så lander der alligevel et overskud på omkring 4 mia. kroner hos Heathrow Airport Holdings.

De små lufthavne har det svært

Når man ser på hvad der skal til for at drive en lufthavn, er der ikke noget at sige til, at de små lufthavne har brug for økonomisk opbakning for at kunne eksistere. En dansk lufthavn har – bortset fra København – ikke mulighed for at tjene to gange på en passager, da der ikke foregår en transfer. Derudover opholder passagererne sig også i langt kortere tid i lufthavnen, og da der er store udsving i passagerbelastningen i løbet af dagen er det også svært at drive butik og restaurant – hvilket gør, at lufthavnen ikke kan opkræve så store afgifter.

Mindre lufthavne har heller ingen indtjening på parkering, som i stedet bliver til en udgift, da der stadig er brug for overvågning, snerydning, belysning, ny asfalt osv, ligesom kravene til security strammes og justeres år for år. Mange steder i verden betyder det, at få medarbejdere skal dække flere poster for at spare på lønomkostningerne.

Facts om Heathrow Airport

  • Indviet 1929 som Great Western Aerodrome
  • Udviklet til egentlig lufthavn fra 1944 og frem
  • Har lufthavnskoden LHR
  • Betjente godt 78 mio. passagerer i 2017 – en fordobling siden 1991
  • Verdens næststørste lufthavn mht. international trafik
  • Europas største lufthavn mht. passagertal
  • 7.-størst i verden mht. passagertal
  • Dækker et areal på over 12 km2
  • Hovedbase for British Airways (BA)
  • Ca. 80 flyselskaber beflyver LHR
  • Der flyves til 185 destinationer i 84 lande
  • Består af 5 terminaler, hvoraf 4 er i brug

Sommeren 2018 blev det efter årtiers debat vedtaget at udvide Heathrow med en ekstra landingsbane til at supplere de to eksisterende, for at lufthavnen kan forøge sin kapacitet. Dette indebærer bl.a. flytningen af en hel landsby og forøget støj i visse dele af London.

På trods af din størrelse er Heathrow blot en af en håndfuld store lufthavne omkring London, som også omfatter Gatwick, Stansted og Luton, samt den lille, centrale London City Airport i Docklands.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.