Biludlejning Los Angeles

Profil Billeje giver dig de billigste lejebiler i Los Angeles. Brug søgemaskinen og se biler fra alle de store biludlejningsfirmaer i Los Angeles (LA).


Find de bedste priser på billeje over hele verden - Vi søger blandt alle de største biludlejningsfirmaer

Los Angeles er en af verdens største byer, og fylder i areal mere end 1.200 km2. Vi kender den ofte bare som “L.A.” – i hvert fald i folkemunde – og den lægger ikke bare baggrund, men også studier og kulisser, til en lang række af de bedst kendte film, som vi danskere har set i biografer og stuer gennem årene. Men Los Angeles er mere end bare filmstjerner og palmer, den er også en megaby med en megahavn og megatrafik, som kan tage pusten fra de fleste.

Ankommer man med fly til Los Angeles lander man i den internationale lufthavn “LAX” i den nordvestlige del af byen, tæt på Stillehavet. Her kan man straks hente sin lejebil og begive sig på opdagelse i byen og staten. Modsat andre storbyer som New York og Chicago er Los Angeles en by uden et egentligt dominerende centrum, og selvom man har en undergrundsbane, så er byen langt mere indrettet til bilkørsel end de øvrige metropoler.

Los Angeles er som sådan et enormt byområde, som er opstået ved, at mindre byer har vokset sig større og større under et stabilt klima og en tiltagende økonomisk vækst. Efterhånden er grænserne mellem byerne blevet visket væk, så de nu fremstår som samlede, men alligevel opdelt i forskellige bydele, som har hvert deres præg.

Særligt om at køre lejebil i Los Angeles
Ja, men kommer ikke udenom den intense trafik i Los Angeles, med mindre man ankommer midt om natten. Fra tidlig morgen til sen aften er der gang i den, og en del af tiden i Los Angeles går med at holde i kø. Men generelt er vejene brede med op til 8 spor i hver retning, og amerikanerne i almindelighed er høflige bilister.

I din lejebil kan du transportere dig til de store strande ved Stillehavet, som vi kender Baywatch, eller til Hollywood for at se det ikoniske skilt på bjerget. Måske skal I en tur i temaparken Universal Studios? I Los Angeles er lejebilen nøglen til frihed og oplevelser.

Nord for Los Angeles
Lige nord for byen ligger bjergene i Angeles National Forest, hvorfra du kan få utrolige udsigter over byen og havet. Lidt længere nordpå rammer man Mojave-ørkenen, og har mulighed for at udforske Sierra Nevada med nationalparkerne Yosemite, Death Valley, Sequoia og Kings Canyon.

Vest for Los Angeles
Tager man turen vest ud af Los Angeles foregår det på den legendariske “Highway 1”. Man bliver forbløffet over den pludselige overgang fra pulserende storby til slow living i vandkanten mens man indtager Stillehavskysten.

Syd for Los Angeles
Mod syd bliver klimaet endnu varmere, og til slut ser man enden på USA, når man når frem til San Diego. Herfra er det muligt at tage på udflugt til Mexico, men pas på: tequilaen smager godt her, og lommetyvene er klar til at tage imod dig.

Øst for Los Angeles
Oplevelserne står også i kø, hvis du vender snuden ind i landet, mod Nevada med spillebyen Las Vegas, Arizona med Grand Canyon, eller mod Hoover Dam, som ligger lige på grænsen mellem de to stater.

Det skal du se i Los Angeles:

  • Hollywood
  • Universal Studios
  • Havnen – en af verden største
  • Disneyland
  • Beverly Hills