Biludlejning Aalborg Lufthavn

Bliv fri for køreturen, når du besøger Nordjylland. Du kan leje bil med os direkte i lufthavnen, nemt hurtigt og sikkert.

Find de bedste priser på billeje over hele verden - Vi søger blandt alle de største biludlejningsfirmaer

Det faktum, at der findes en lufthavn i Aalborg, blandet med hele byens urbane fornemmelse gør diskussionerne om udkantsdanmark til skamme. I det nordligste Danmark kan man fra Aalborg Lufthavn både opleve byture med gang i den, urbanitet og noget af Danmarks smukkeste og vildeste natur i køreafstand med storslåede strande, hav, klitter og klinter. Aalborg og området omkring byen egner sig til at leje en bil og veksle mellem byens puls og naturens rasen.

Det må du ikke gå glip af!

Kommer du til Aalborg Lufthavn, er det let at finde en biludlejning, leje en bil og køre ud i det blå. Du kan enten køre mod byen eller mod naturen. Her får du et overblik over de 5 vigtigste steder, du bør besøge, når du er på de nordjyske kanter:

  • Skagen
  • Nordens Hawaii, Klitmøller
  • Jomfru Ane Gade
  • Aalborg Zoo
  • Strandende omkring Hals og Hou i Aalborg Bugt

Skagen

Lejer du bil i Aalborg Lufthavn, er Skagen et besøg værd. På Grenen mødes havene Skagerrak og Kattegat, og her får du en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Derudover vil du møde meget anden storslået natur, og der er mange attraktioner for turister og besøgende både for børn og voksne.

Nordens Hawaii, Klitmøller

En tur til det vindblæste Vesterhav er en oplevelse, du ikke bør snyde dig selv for, når du er på de ålborgensiske kanter. Kør en tur til Klitmøller, som også kaldes Nordens Hawaii. Det kalder man byen, fordi der er mange, der surfer i Vesterhavet ved Klitmøller. I den lille by vil du opleve unge surfere, butikker med surferudstyr, og man kan også få sig en træningstime, så man kan prøve kræfter med vinden og Vesterhavet. Også ved denne seværdighed er leje af bil en god ide.

Jomfru Ane Gade

Trænger du til fest og gang i gaden, skal du besøge Jomfru Ane Gade i Aalborg. Gaden er den længste restaurationsgade, vi har i Danmark. Her er der linet værtshuse og diskoteker op, og der er garanti for en god og festlig oplevelse. Gaden er berømt og berygtet for slagsmål og uro, men det er ikke hverdagskost, så du kan roligt begive dig ud i natten på gaden. Om dagen er gaden også værd at besøge, da alle restauranterne og cafeerne tilbyder gode spisemuligheder.

Aalborg Zoo

Har du børnene med, og kan du lide dyr, skal du besøge Aalborg Zoo. Den zoologiske have ligger lidt uden for Aalborg centrum, og her kan du finde alverdens dyr. Aalborg Zoo er tilmed din eneste mulighed for at se den kæmpestore afrikanske elefant i Danmark.

Strandende omkring Hals og Hou i Aalborg Bugt

Lander du i Aalborg Lufthavn en sommerdag, bør du køre ud til de dejlige strande i Aalborg Bugt. Hou og Hals ligger ikke langt fra Aalborg og er en køretur værd. Her finder du en mere rolig vandoplevelse end i Vesterhavet, og her kan du opleve strand og bade, og kører du nordpå ved vandet, kan du tage en tur med færgen til idylliske Læsø. Færgeturen tager halvanden time, og du kan tage din lejebil med, så du kan komme rundt på Læsø.

Det urbane og det rå

Fra Aalborg Lufthavn er der rigtig mange muligheder for gode oplevelser. Hvis du vil have det meste ud af området omkring Aalborg og Aalborg Lufthavn, bør leje af en bil have prioritet. Der er nemlig lidt store afstande mellem de sjove ting. Billeje giver dig mulighed for at være i Klitmøller den ene dag og se på surferne og drikke øl i Jomfru Ane Gade om aftenen, og tage på picnic i Skagen dagen efter. På den måde får du både oplevet Nordjyllands rå natur og det urbane Aalborg.

 

Bil omkring Aalborg

Hvis du rigtig vil opleve Nordjyllands natur, kan det være en rigtig god ide at leje en bil. Samtidig er Aalborg by nem at komme rundt i med en lejebil, men der er også gode muligheder for offentlig transport. Det er nemt at leje bil i Aalborg Lufthavn, og så er du godt på vej.

På tur til fiskerestauranterne

Aalborg er fyldt med gode restauranter og muligheder for at shoppe og købe sig fattig. Restauranterne er meget forskellige, men mange af dem fokuserer på bistroen og brasseriets mere kødfulde afdelinger. Vil man have sig en unik madoplevelse, skal man tage bilen ud til vestkysten. Her kan man både nyde Vesterhavets stærke kræfter, men man kan også mæske sig i noget af al den fisk, der kommer ind i fx Klitmøller. Du finder her både fisk, du selv kan købe og tage med og tilberede, og gode fiskerestauranter med fisk på alle mulige måder.

Når du alligevel er ved Vesterhavet, skal du ikke snyde dig selv for en gå- eller køretur i Thy Nationalpark, der har smuk natur og også fantastiske muligheder for rolige gåture, mountainbikekørsel eller løbeture.

For den kræsne rejsende

Hvis du vil have mere af både den pulserende byfornemmelse og den vilde natur, er her to ting, du ikke bør gå glip af, når du lander i Aalborg Lufthavn. Du bør besøge den urbane have i det gamle Tivoli i Aalborg i kulturparken, der hedder Karolinelund. Her får du det bedste mix af kultur og natur, som er Nordylland i en nøddeskal.

Du bør også tage lejebilen ud i naturen og finde havtorn, som er det meget populære bær, der vokser nærmest overalt i Nordjylland. Det gælder selvfølgelig om at være der, når bærerne er modne, og det er de i løbet af sensommeren.

De orange bær kan man bruge til alt lige fra gele, marmelade og saft til kager og snaps. De små bær er fyldt med c-vitamin, og selvom de er svære at plukke og tilberede, er de strabadserne værd.

TIP: Klip grenene med havtornklaser af buskene, og læg dem i fryseren. Når de er frosne, kan man let banke bærerne af grenene. Velbekomme.