Biludlejning Jackson Hole

Jackson Hole er det helt rigtige udgangspunkt hvis naturen skal være i fokus. Herfra er der ikke langt til den enorme Yellowstone nationalpark.

Find de bedste priser på billeje over hele verden - Vi søger blandt alle de største biludlejningsfirmaer

Jackson Hole er en stor dal  i det nordvestlige Wyoming. Her agerede datidens pelsjægere og de brugte udtrykket “hole” eller på dansk “hul” om en dal. Selve dalen er opkaldt efter jægeren David Jackson, som jagtede bævere i området først i 1800 tallet. Selve dalen ligger på grænsen mellem Wyoming og Idaho. På dalens østlige side finder du bjergkæden Teton Range og på den vestlige Gros Ventre Range. Kommer du op i den nordlige ende kører du direkte ind i Grand Teton National Park hvor du herfra kan komme direkte over i Yellowstone National Park.  I den sydlige ende af dalen finder du byen Jackson, som sandsynligvis er dit udgangspunkt og her du lejer en bil med Profilbilleje.dk. I dalen finder du også National Elk Refuge hvor mange tusinde Wapitihjorte samles hver vinter. En Wapitihjort ligner vores Kronhjort, men har dog et større gevir.

Kommer du om vinteren, for at se de her hjorte, skal du dog huske at medbringe det varme tøj. Dalen er højt beliggende i 1.900 meter over havets overflade og de omkringliggende bjergkæder gør at temperaturen kan gå hen og blive særdeles lav i vinterhalvåret. faktisk registrerede man engang en temperatur der gik helt ned til gysende -53 grader celsius! I sommerhalvåret kan der dog gå hen og blive ret varmt i dalen. Det er ikke unormalt at man kan slappe af med omkring 35 grader celsius i skyggen. Dog er det ikke langt til skisportesstederne oppe i bjergene så du kan enten vælge at slappe af med varme vejr nede i dalen, eller blæse derudad på ski eller snowboard oppe i bjergene. Fra Teton Village er der flere store skilifter som fører dig direkte til toppen!

Nord for Jackson Hole 

Cirka to timer og 30 minutters kørsel nord for byen Jackson, finder du dig selv ved den vestlige indgang til Yellowstone National Park. Denne nationalpark er verdens ældste af sin slags, oprettet helt tilbage i 1872, men bestemt også en af verdens mest imponerende. Det meste af parken ligger i staten Wyoming, men noget af den ligger også i Idaho oh Montana. Yellowstone National Park er meget rig på dyreliv. Blandt andet kan du opleve Præieulve, bjørne, bisonokser, elge og Wapitihjorte. I parken eksisterer der også et rigt liv at forskellige former for flora, men det er ikke syre og plantelivet som er det mest spændende ved denne nationalpark. Graver kun 9 kilometer nede i jorden eksisterer en såkaldt caldera. Dette er en kæmpe magmalomme som blev dannet her ved et enormt vulkanudbrud for 640.000 år siden. Resultatet af dette er at to tredjedele af alle verdens gejsere er samlet her. Blandt andet kan du opleve den mest berømte af slagsen, Old Faithful. Dette imponerende naturfænomen udspyger imellem 14-32.000 liter kogende vand, gennemsnitligt, hvert 91 minut i en højde af 30-55 Meter. Selvom Old Faithful nok er den mest berømte så er den, langt fra, den største af sin art. Ikke ret langt derfra ligger Steamboat Geyser. Denne Geyser er dog mere uforudsigelig og der kan gå alt fra 3 dage til 50 år imellem udbrudende. Jævnligt står den og sender kogende vand op i en 12-13 meters højde, men når det virkelig går for sig, er vandsøjlen på mere end 90 meter! Yellowstone National Park er også kendt for sine varme kilder. blandt andet kan du opleve Sapphire Pool, Sunset Lake og Morning Glory Pool.

Biludlejning Gejser Old Faithfull

Du kan opleve og nærmest sætte uret efter Old Faithful gejseren i Yellowstone National Park.

Syd for Jackson Hole 

Er du frisk på en oplevelse og en længere køretur? cirka fire timer og 30 minutters kørsel fra Jackson ligger Salt Lake City. Denne destination findes også her på siden med en selvstændig beskrivelse. Byen er hovedstaden i Utah og hovedsæde for mormonkirken. Denne by blev også grundlagt af mormoner. Byen tager sit centrum ved Tempel Square. Det er i forhold til denne sted at alle veje udspringer og navngives. Midt på Tempel Square ligger der en mægtig mormonkirke og ikke langt derfra finder du en kuppelbygning med et dansk islæt. Midt i kuplen står der nemlig en prægtig kristusfigur, lavet af den berømte danske skulptør Bertel Thorvaldsen. Nordvest for Salt Lake City ligger en af verdens mystiske vidundere. Der refereres selvfølgelig til Great Salt Lake. Denne sø er den 4 største i verden som ikke, på en eller anden møde, har afløb til havet. Vandet i denne enorme sø har så højt et indhold af salt at det praktisk talt svarer til det døde hav. Held og lykke med at prøve at dykke i denne saltsø. Du vil flyde ovenpå som en korkprop!

Øst for Jackson Hole 

I den sydøstlige del af staten Wyoming finder du storbyen Cheyenne. Denne by er hovedstaden i Wyoming og ligger for enden af en længere køretur på lidt over 6 timer og 30 minutter. Normalt kan man finde en stats hovedstad midt i staten, men denne regel gælder altså ikke for Wyoming. Selve byen har et befolkningstal på omtrent 60.000 mennesker, men i det omkringliggende bor der over 4 millioner mennesker. Det blæser meget i Cheyenne og dette har givet mulighed for at høste strømmen ud af den blå luft. I disse år opsætter man mange vindmøller og vindturbiner i området. Skal du beriges kulturelt og historisk har du muligheden i denne by. For eksempel kan du besøge Cheyenne Frontier Days Old West Museum hvor du bliver taget ind i historien omkring cowboys og kolonisering i vesten. Som noget typisk midt vest amerikansk, afholdes der ofte rodeo. På de årlige Cheyenne Frontier Days har du muligheden for at opleve ægte amerikansk rodeo på tætteste hold. Her forsøger modige mænd og kvinder at holde sig på alt fra tyrekalve til vilde heste så længe som muligt.

Vest for Jackson Hole 

En time og tre kvarter fra Jackson finder du Idaho Falls. Det er nok ikke svært at gætte hvad denne by er kendt for. Midt i byen finder du et stort vandfald hvor den berømte Idaho Temple danner scenen i baggrunden. Befinder du dig i denne by er du, som navnet også antyder, ikke længere i Wyoming men derimod har du krydset statsgrænsen til Idaho. Idaho Falls huser omkring 59.000 indbyggere. Dog har byen en mere mørk side til sin historie. I ørkenen vest for byen åbnede man i 1951 en teststation for atomkraft. 10 år senere skulle den faseiltet danne rammen for den eneste atomkatastrofe i USA med dødelig udgang. Her oplevede man nemlig en nedsmeltning af en af reaktorene. 3 mænd døde da reaktoren eksploderede. Vi håber dog ikke at denne triste historie vil afholde dig fra at aflægge byen et besøg. Der skulle ikke være nogen fare for radioaktiv stråling.

Ting du skal opleve i og omkring Jackson Hole

  • Grand Teton Natioanl Park
  • Yellowstone National Park
  • Teton Village
  • Salt Lake City
  • Tempel Square
  • Cheyenne
  • Idaho Falls