Biludlejning Milano Malpensa Lufthavn

Det er let at leje en bil i Milano Malpensa Airport, som er en af flere lufthavne omkring Milano. Se priser fra alle de forskellige biludlejningsfirmaer - så du kan få en billig lejebil i Milano Malpensa.

Find de bedste priser på billeje over hele verden - Vi søger blandt alle de største biludlejningsfirmaer

Fra Danmark er der gode muligheder for at flyve til en lufthavn nær Milano, der er en spændende storby, som absolut er et besøg værd. Lufthavnene ved Milano er også et udgangspunkt for rejser rundt i Norditalien – eller videre ned igennem Italien.

Milano er en spændende storby, der er både moderne og autentisk på samme tid. Og hele Norditalien er et skønt sted med de mange smukke søer, spændende byer og herlige italienske stemning.

Du kan hurtigt befinde dig midt i det hele – og nå lidt af det hele. Flyveturen til Milano tager bare et par timer, og hvis du sørger for billeje hjemmefra, så står bilen klar, når du lander i lufthavnen. I løbet af kort tid kan du så være på farten og på vej ud for at udforske Milano og det skønne Norditalien.

Storbystemning i Milano

Har du planer om et par dage med storbyliv, oplevelser og shopping i Milano, er Milano Malpensa Airport et godt valg. Lufthavnen ligger lidt mindre end 50 km fra Milano, så turen ind til centrum er overkommelig – hvad enten du vælger offentlig transport eller en lejet bil.

I Milano er der nok at se og opleve. Det er Italiens centrum for finanser, mode og design. Overalt er der flotte modebutikker og butikker med lækkert design. Du finder alle de dyre designmærker og store modehuse i Milano. Den smukke overdækkede shopping-arkade ved domkirkepladsen, Galleria Vittorio Emanuele II, er absolut et besøg værd.

Noget af det, du også bør se, er den imponerende domkirke Il Duomo, det smukke operahus Teatro alla Scala, en lang række museer og kirken og klosteret Santa Maria delle Grazie med et af Leonardo da Vincis mest berømte værker: Den sidste nadver.

Når sulten og tørsten melder sig, er der masser af spændende restauranter, cafeer, vinbarer, isbarer osv. rundt omkring i byen. Og der er muligheder i alle ender af budgettet.

Kør videre ud i landet i en lejet bil

Når du lander i Milano Malpensa Airport, kan slutdestinationen altså være Milano. Men lufthavnen kan også blot være udgangspunktet for en rejse videre ud i støvlelandet. For eksempel rundt i Norditalien eller videre ned igennem landet.

Måske hører du til dem, der plejer at tage bilen på sommerferie, men er blevet træt af den lange køretur ned igennem Tyskland. Ved at flyve til Italien og leje en bil i lufthavnen kan du skære mange timers køretur på de tyske motorveje helt væk. I stedet er du frisk og udhvilet, når du når til Italien og klar til at køre ud i landet i din lejebil.

Oplevelser i det smukke Norditalien

Norditalien byder på et smukt og varieret landskab. Her er storbyer som Milano og Torino, hyggelige middelalderlandsbyer, smukke byer som Verona og Venedig, bjerge og dale, citronlunde, vinmarker og vingårde og indtil flere smukke søer.

Hvis du sørger for leje af bil, ligger det alt sammen inden for en rimelig køreafstand. Så man kan i høj grad tale om, at Norditalien er tæt pakket med muligheder.

Gardasøen er den største og mest kendte af de norditalienske søer, og den er bestemt et besøg værd. Der er smukt ved Gardasøen, og de små hyggelige byer ved søbredden ligger næsten som perler på en snor.

Blandt de mindre kendte, men mindst lige så betagende, søer er Iseosøen, der ligger mellem Gardasøen og søerne længere mod vest: Maggioresøen, Luganosøen og Comosøen. De tre sidstnævnte søer ligger alle tæt på grænsen til Schweiz – og to af dem ligger endda delvist i Schweiz.

Er destinationen en ferie ved de smukke søer, der har været elsket af kendte, kongelige og alle andre i århundreder, ligger Milano Malpensa Airport helt perfekt. Lufthavnen ligger nemlig omkring 50 km nordvest for Milano – præcist i retning af søerne. I en lejet bil kan du være fremme efter bare en time eller to. Og det er rart at have en lejebil til rådighed, når du holder ferie ved søerne. Så kan du hurtigt besøge flere af de små hyggelige byer ved søbredderne. Med offentlig transport kan en lille tur derimod hurtigt tage lang tid. Og muligheden for at være impulsiv er væk.

Kører du i den stik modsatte retning fra lufthavnen – mod øst – kan du sagtens nå byer som Verona og Venedig fra Milano Malpensa lufthavnen. Der er selvfølgelig lufthavne, der ligger tættere på, men ofte er flybilletterne til Milano langt billigere. Er I flere, der rejser sammen, kan det sagtens betale sig at flyve til Milano og leje en bil for så selv at køre den korte tur østpå. Og så ser og oplever I jo også noget undervejs.

Flyv til Italien og kør videre i en lejet bil

Milano Malpensa Airport er Italiens andenstørste lufthavn efter Roms Leonardo da Vinci-Fiumicino lufthavn. Omkring 22 millioner mennesker flyver hvert år til eller fra lufthavnen.

Fra København kan man flyve til Milano Malpensa med SAS, easyJet og Norwegian. Flyveturen tager kun et par timer. Og derefter kan du på kort tid være inde i Milano – eller på vej videre mod en destination i det nordlige Italien eller øvrige Italien.

Har du sørget for billeje hjemmefra, skal du ikke bruge tid på at forhøre dig om priser og andet, når du står i lufthavnen. Så skal du bare gå til området med biludlejning, finde det rigtige biludlejningsfirma, og så er du meget hurtigt kørende.

Trafikken kan selvfølgelig være tæt omkring Milano, men der er heldigvis velkendt højrekørsel i Italien, og vejene er gode. Bruger du bilens gps, kan du koncentrere dig om trafikken og vejen og lade gps’en finde vej.

Lej en bil med plads til det hele

Når du lejer bil, skal du ikke alene tænker over antallet af passagerer, men også på mængden af jeres bagage. Har I planer om at tage til Milano og shoppe igennem i de mange fantastiske butikker, er det nok en god idé at tage en ekstra kuffert med og huske, at der også skal være plads til den i bilen.

Italienerne går meget op i god mad, så har du planer om at tage specialiteter med hjem, skal du også huske det, både når du pakker og bestiller lejebil.

Et lille tip, hvis du vil besøge de italienske søer

Særligt Comosøen har ry for at være en smule dyr, når det handler om overnatning. Et godt tip er derfor at bo ved Luganosøen i nærheden. Den er lige så smuk, men måske knap så opreklameret og kendt og derfor lidt billigere. Bor du i den ende af Luganosøen, der ligger tættest på Comosøen, er Comosøen bare et kvarters kørsel væk, og på den måde kan du sagtens få det bedste med fra Comosøen og samtidig opleve Luganosøen.

Bor du ved Luganosøen, kan du også tage din lejebil og køre en tur til Schweiz og byen Lugano. Det tager en times tid, og køreturen langs Luganosøen er virkelig smuk.


Den ligger ca. 45 km nordvest for byen, og med billeje i Milano Malpensa lufthavn giver det dig mulighed for at komme billigt, nemt og hurtigt videre på din rejse, enten til Milano by eller til andre attraktive steder i den spændende region Lombardiet, der byder på et væld af seværdigheder og oplevelser. Billeje i Milano Malpensa lufthavn er også ideelt for rejsende, der vil kunne rejse rundt på egen hånd og opleve andre dele af Italien med stor grad af fleksibilitet og personlig frihed.

Der er to terminaler i Milanos Malpensa lufthavn, men terminal 1 tager sig af de fleste flyvninger. Lufthavnens faciliteter inkluderer pengeautomater, vekselkontorer, offentlige telefoner, internet adgang og fax faciliteter. Der er et bredt udvalg af spisesteder, samt flere barer og en cocktail lounge. Et lille udvalg af butikker kan findes i Terminal 1, mens toldfri shopping kan findes i begge terminaler. Det fire-stjernede Hotel Malpensa Airport ligger mellem de to terminaler, mens Hotel Villa Malpensa kan findes foran terminal 1, i nærheden af parkeringspladserne.

Søg efter billeje i Milanos Malpensa lufthavn i vores billeje-søgemaskine. Billeje-søgemaskinen sammenligner billeje fra alle billeje-selskaber. Hvis du bestiller billeje i Milanos Malpensa lufthavn, er alle priser inkl. fri kilometer og uden skjulte gebyrer.

Følgende er inkluderet, når du bestiller billeje igennem TravelForum og Car Trawler i Milano lufthavn

Ulykkeskadeforsikring i Italien
Tredjepartsforsikring I Italien
Tyveriforsikring i Italien
Moms
Div. lufthavnstillæg i Milano lufthavn
Placeringsafgift f.eks. Milano centrum
Fri kilometer i Italien
Gebyr for havariassistance på lejebilen i Italien

Der er selvrisiko på nogle af forsikringerne når du bestiller billeje i Milano, dem kan du dog fjerne mod at betale et tillæg. Læs mere om dette når du søger efter billeje online.

Søg efter billeje i Milano Malpensa lufthavn i vores billeje-søgemaskine. Billeje-søgemaskinen sammenligner billeje fra alle billeje-selskaber. Hvis du bestiller billeje i Milano lufthavn, er alle priser inkl. fri kilometer og uden skjulte gebyrer.

Spørgsmål om billeje i Milano lufthavn, læs nedenstående informationer eller læs vores FAQ om billeje og biludlejning

Hvem er Car Trawler?

Car Trawler er blandt verdens største formidlere af billeje og biludlejning også i Milano lufthavn. Car Trawler er et Engelsk firma og samarbejder med mere end 450 biludlejningsselskaber i hele verden.

Følgende regler gælder ved billeje i Milano Malpensa lufthavn.

Vi gør opmærksom på at nedenstående er vejledende og du altid kan se de aktuelle betingelser for billeje på fastlandet i Italien i billeje-søgemaskinen.

Førers alder, der skal køre lejebilen:

18 til 99 år. OBS: Vær opmærksom på at gebyr for ung chauffør (under 25 år) ikke er inkluderet i billeje-priserne. Det betales i lokal valuta ved biludlejningsskranken i Milano og koster ca. 15 Euro pr. dag.

Kørekort, når du bestiller biludlejning i Milano

Førere af lejebilen i Italien skal have været i besiddelse af gyldigt kørerkort i mindst 1 år uden større påtegninger.
Når du bestiller billeje i Milano Malpensa lufthavn, kræves et internationalt kørekort.

Ekstra chauffør til din lejebil:

Tillæg pr. ekstra chauffør ca. 6 euro i Milano lufthavn

Biltyper du kan bestille online i Milano lufthavn:

TravelForum og Car Trawler søger blandt mere end 450 leverandører af biludlejning som f.eks. Avis, Hertz biludlejning, SIXT billeje og Europ Car. Du kan læse mere om de forskellige biludlejningsselskaber, der samarbejder med Car Trawler i Milano lufthavn. De biler, der vises, og de modeller, der nævnes, er de mest almindelige biler, der anvendes af biludlejningsselskaberne. Vi kan ikke garantere, at udlejningsbilen vil være af det mærke og den model, som det køretøj, der vises på vores websted. De mest anvendte bilmærker i Milano lufthavn er Fiat, Citroen, Nissan, Ford, Renault og Lancia.

Yderligere vilkår på billeje i Milano Malpensa lufthavn:

Ovenstående informationer om billeje i Milano lufthavn er en vejledning – du skal altid læse og godkende aktuelle betingelser på billeje ved bestilling. Ovenstående vejledende betingelser på billeje i Italien og Milano lufthavn er opdateret maj 2010.

Milano lufthavn er porten til oplevelser i hele Norditalien og inden for få timers kørsel finder du byer som Torino, Bergamo og Pisa. Husk at der i Milano er to lufthavne Linarte og Malpensa.