Biludlejning Mallorca

En af danskernes foretrukne rejsemål igennem tiderne. Øen ligger i det vestlige Middelhav og tilhører øgruppen Balearerne.


Find de bedste priser på billeje over hele verden - Vi søger blandt alle de største biludlejningsfirmaer

Mallorca er et skønt feriested med masser at byde på, hvad enten du kommer for at slappe af og nyde solen, holde en aktiv ferie eller se smukke steder og spændende attraktioner. Mallorca har det hele. Så glæd dig.

Mallorca er ikke, hvad den har været. Den er meget bedre. Mallorca af i dag er den skønneste middelhavsø med et meget behageligt klima, en smuk natur, en venlig og imødekommende befolkning og masser at se og opleve. Der er altså langt fra fortidens billeder af grisefester og store nedslidte betonhoteller til det syn, der møder dig, når du bevæger dig rundt på Mallorca i dag.

Der er masser at se på Mallorca. Der er spændende attraktioner i hovedbyen Palma de Mallorca, smukke strande langs kysterne, hyggelige småbyer i bjergene, grotter, borge, kirker, flotte gamle middelalderbyer og meget mere. Og det er nemt at komme rundt på øen, hvis du har lejet en bil.

Har du planer om at tage ud og se dig omkring, når du er på Mallorca, er det oplagt at leje en bil. Så bestemmer du selv, hvornår du kører, og hvor du kører hen. Og du kan stoppe op, når du pludselig ser noget, som du har lyst til at se nærmere på. Med en lejet bil bestemmer du altså selv både rute og tempo.

Der er nok at se på Mallorca

Mallorca er sol og sommer, afslapning ved poolen eller på stranden og gode restauranter med lækre spanske specialiteter. Men har du lyst til kombinere sol- og badeferien med seværdigheder og spændende attraktioner, er der også masser af muligheder for at få en på opleveren, mens du er på Mallorca.

Først og fremmest er hovedbyen Palma de Mallorca absolut et besøg værd. Men der er også nok at se og opleve i nærområdet, hvis du bor i en af de populære feriebyer langs kysterne. Og har du en lejebil, kan du hurtige tage på impulsive småture før eller efter strandturen.

Der er så meget at se på Mallorca, at det absolut kan anbefales at leje en bil, så du kan komme rundt og se dig omkring. Nogle af de steder, der er værd at fremhæve, er byen Valdemossa på vestkysten. Mange kalder den ligefrem Mallorcas smukkeste by. Køreturen i bjergene på vestkysten er også uforglemmelig.

På nordkysten er Peninsula de Formentor et besøg værd. Udsigten over havet fra spidsen af halvøen er helt fantastisk og hele køreturen værd. Ikke langt derfra ligger den gamle hyggelige middelalderby Alcudia, der også er et besøg værd. Alcudia ligger ved Alcudia-bugten på nordøstkysten, og området er Mallorcas største rejsemål. Med sine 14 km lange hvide sandstrande er det et meget populært sted, ikke mindst for børnefamilier.

Længere mod syd ligger Coves del Drac, der er en af Mallorcas største attraktioner. Coves del Drac er nogle imponerende store kalkstenshuler, der er fantastisk flotte. Du kan også se underjordiske søer. Og tilsammen er det et imponerende syn.

Mallorca er for alle

Mange kommer til Mallorca primært for at nyde solen og varmen, slappe af på stranden og ved swimmingpoolen og hygge sig med familien. Og det er også et oplagt formål med rejsen, for Mallorca har et skønt middelhavsklima med behagelige temperaturer om sommeren og milde vintre. Den friske vind fra havet betyder, at der aldrig bliver alt for varmt på Mallorca.

Har du lyst til mere end blot at svømme i havet, er der rige muligheder for at dykke og snorkle. Og der er også gode muligheder for en sejltur, så du kan se øen fra vandsiden. Har du selv forstand på sejlads, er der mulighed for at leje en båd, og ellers kan du tage med på en arrangeret sejltur, hvor du bare skal møde op og nyde turen.

Er du entusiastisk golfspiller, vil du glæde dig over de mange gode golfbaner rundt omkring på Mallorca. Der er aldrig langt til en golfbane. Men det er nok en fordel med en lejebil, når du skal til og fra golfbanen.

Det er blevet populært at cykle. Og det ser man tydeligt på Mallorca, hvor masser af amatør-cykelryttere udfordrer sig selv på de indimellem ret så stejle bjergruter. Har du ikke selv lyst til at kaste dig ud i cykelture på bjergvejene, kan du jo give dem en anerkendende ’thumbs up’, når du passerer dem i din lejede bil.

Er du mere til vandreture, er der mange gode vandrestier rundt omkring på Mallorca, og flere af dem er afmærkede stier, som også er vist på kort. Vil du udfordre dig selv lidt mere på turen, er der gode muligheder for det i de stejle klipper på vestkysten af øen – fra Soller til Peninsula de Formentor.

Der findes mange rejsebureauer som arrangere rejser til Mallorca med fly, hotel og billeje. Et af de rejsebureauer jeg selv har benyttet er Hideaways Rejser som er specialist i rejser til Mallorca.

Se det hele med en lejet bil

Når du rejser til Mallorca med fly – og det gør langt de fleste jo – lander du i øens eneste lufthavn: Palma Lufthavn, der ligger lidt uden for Palma de Mallorca. Her er der masser af muligheder for billeje, hvis du foretrækker at have din egen bil på ferien.

Vil du gerne ud at se noget, mens du er på Mallorca, er det en fordel at leje en bil. Så kan du køre en tur, når du vil. En kort spontan tur for at spise frokost eller middag eller bare se lidt af nærområdet. Eller en længere tur ud for at se nærmere på øen. Med en lejet bil har du friheden til at køre, når du vil.

Vejene på Mallorca er generelt velholdte og i god stand, og det er ikke svært at køre her. Bryder du dig ikke om at køre på de mest smalle bjergveje, kan du bare sørge for at undgå dem.

Shopping, seværdigheder og spisesteder i Palma de Mallorca

I hovedbyen Palma de Mallorca er der nok at se på, og det er hyggeligt at slentre rundt i de små, smalle gader. Palma de Mallorca er en rigtig storby med sine omkring 400.000 indbyggere, men den har alligevel formået at bevare det hyggelige præg.

Katedralen er et must, når du besøger byen. Sa Seu, som katedralen hedder, er verdens næststørste gotiske katedral og et imponerende bygningsværk.

Overalt i byen er der fine gamle kirker, smukke bygninger og hyggelige torve og pladser. Og når sulten eller tørsten melder sig – efter masser af indtryk og shopping i de mange butikker – er der fyldt med gode cafeer og restauranter overalt i byen.

Det er ikke bare i Palma de Mallorca, at man spiser godt. Det gør man overalt på Mallorca, hvor det er let at finde gode spisesteder med mulighed for at spise både lokale specialiteter og internationale retter.

Man spiser sent i Spanien. Men med mindre du befinder dig i en lille lokal bjergby, kan du sagtens finde spisesteder, der åbner meget tidligere. De ved godt, at de fleste nordeuropæere foretrækker at spise både frokost og middag langt tidligere, end spaniere gør.

Glæd dig til et besøg eller gensyn

Mallorca har alle dage været et populært sted blandt kendte, kongelige og jetsettere. Og man forstår godt hvorfor. For Mallorca har masser at byde på for alle.

Mange vender derfor tilbage, når de først har besøgt Mallorca en gang. Måske for at bo det samme sted som sidst. Eller måske for at udforske en anden del af øen.

Mallorca er altså evigt populær, og der er altid mange turister på øen. Det kan derfor anbefales at leje en bil, mens du er her, så du indimellem kan søge lidt væk fra turiststrømmen og også opleve andre, og mere ukendte, sider af Mallorca.