Biludlejning Dallas

Lej bil nemt og sikkert med profilbilleje. Oplev den store by i Texas og benyt den som udgangspunkt når du skal udforske resten af staten.


Find de bedste priser på billeje over hele verden - Vi søger blandt alle de største biludlejningsfirmaer

Du kommer nemmest hertil igennem Dallas/Fort Worth International Airport som er den tredje mest travle lufthavn i verden. Her er der rig mulighed for at leje en bil med profilbilleje.dk. Oplev sikkerheden, på rejsen, med en dansk udbyder for din lejebil. Dallas er en ægte amerikansk millionby med omtrent 1,3 millioner indbyggere. Byen blev grundlagt i 1819 og var først erklæret spansk territorium. I 1821 blev Mexico erklæret uafhængig, af Spanien, og derfor kom byen nu under Mexicansk styre. i 1836 blev den Texanske republik, med en majoritet af amerikanske kolonister, erklæret uafhængig af Mexico. I 1845 annekterede USA republikken og derved kom Dallas på Amerikanske hænder, ligesom byen er den dag i dag.

I 1900 tallet ramte den industrielle revolution Dallas og man fandt hurtigt ud af at dette var det perfekte knudepunkt for regionens jernbaner. Derfor var der god grobund for en stærkt vækst i byen. Byens grundlægger hed John Neely Bryan og tager man til Founders Plaza i Downtown Dallas, kan man se en kopi af hans originale hytte som stod ved bredden af Trinity River. Er man til et indsigt i amerikansk tradition kan man besøge Thanks-Giving Square. Her finder du en unik, spiralformet, bygning som har til formål at repræsentere budskabet omkring den amerikanske thanks giving tradition. Særligt for bygningen er at spiralformerne indeholder fantastiske mosaikvinduer hvor budskaberne er påmalet. Synet fra bunden, inde i tårnet, er ikke mindre end fantastisk!

Thanksgiving chapel dallas texas

Et fantastisk syn venter dig inde i Thanksgiving chapel.

Lejer du bil hos os i Dallas, er en aircondition en automatisk selvfølge. Klimaet her er subtropisk. Kommer du om sommeren, vil du opleve at de varme vinde bringer dagtemperaturen helt op omkring 43 grader. Dette gør området til en af de varmeste i USA, i sommerperioden. Kommer du til Dallas i vintermånederne kan du godt glemme at pakke varmt tøj. Her ligger temperaturen omkring de 21 grader. Dog skal du alligevel køre forsigt da underafkølet regn kan gøre vejbanerne glatte.

Dallas er den største metropol, i USA, som ikke har adgang til havet. Byens succes skyldes at den er knudepunkt for de store hovedveje og ikke mindst jernbaner. I historisk sammenhæng har jernbanerne spillet en særdeles stor rolle. Derfor er der naturligvis et stort jernbanemuseum i byen. Museum Of The American Railroad sætter en stor ære i at præsentere deres store samling og her kan du sågar få muligheden for at køre en tur med en udgave af Toget Thomas, fra børneserien af samme navn, i fuld størrelse.

Nord for Dallas

Føler du at den tørre midt-vestamerikanske luft er blevet lidt for meget, så foreslår vi at du starter din lejebil fra Profilbilleje.dk og kører nordpå i ca. en time og 10 minutter. Der finder du den skønne by Pilot Point. Her er der rig mulighed for at hoppe i Lake Bay Roberts. Sandet på stranden er meget fint og her kan man hurtigt bruge en dag i selskab med familien. Når vandhundende efterhånden er blødt op, foreslår vi at man stiller sin sult på en af byens resturenter. Historisk er Pilot Point den ældste bosættelse i Denton County og dens kommercielle distrikt er i registret over historiske steder i USA. Har man lyst til at opleve hvordan man træner heste på en vaskeægte amerikansk ranch, er der også rig mulighed for det her. Området har over 300 ranches som tilsammen huser over 25.000 heste. Mange af disse slår jævnligt dørene op for besøgende.

Syd for Dallas 

Kan man ikke få nok af storbyen, anbefaler vi man man besøger Houston, som også er en selvstændig destination i vores udvalg. Hvis man ønsker det, kan man nemt leje en bil af Dallas og aflevere den i Houston og omvendt. Byerne ligger cirka 3 timer og 30 minutters kørsel fra hinanden. Et “must see” er Space Center Houston. Her kan opleve den amerikanske rumfartshistorie og se nogle af effekterne på tætteste hold. Når man bevæger sig hen til Space Center Houston, går man igennem Rocket Park. Her er flere af de raketter, som amerikanerne anvendte på rummissioner, på udstilling. Oplev de imponerende, flyvende, giganter på tætteste hold. Oplev for eksempel den enorme Saturn V raket som har været på 9 ture, til det ydre rum (6 til månen) og fragtet 27 astronauter på Apollomissionerne.

Øst for Dallas 

Cirka 2 timer og 45 minutters kørsel, fra Dallas, ligger byerne Shreveport og Bossier, som efterhånden er blevet til en by. Deraf navnet Shreveport-Bossier. Denne lille perle ligger på den anden side af statsgrænsen til Louisiana. Her kan du, blandt andet, opleve “Once in a Millennium Moon Mega Mural” som er USA´s næststørste vægmaleri. Her kan du nyde 25.000 Kvadratmeter tidskapsel lavet af kunstnere fra hele verden. Derudover har byen også en lille sø ved navn Cross Lake. Her kan du få en oplevelse langt udover det sædvanlige! Har du nogenside drømt om at flyve med en jetpack? Ved denne sø kan du prøve et Ark-La-Tex Flyboard som er en vanddreven Jetpack man spænder fast til fødderne. Herefter kan du kan du, via vandets kraft, flyve henover vandet eller dykke op og ned af vandet som en delfin. Det tager lidt tid at mestre vandflyvningens kunst, men når det først sidder der, vil du få en oplevelse for livet!

Vest for Dallas

Cirka 30 minutter vest for Dallas ligger bydelene Fort Worth og Arlington. Lad os lige for en sikkerheds skyld slå fast at det ikke er her John F. Kennedy er begravet. Her kan du opleve den enorme forlystelsespark Six Flags Over Texas. Lider du ikke af for meget jetlag ligger denne forlystelsespark kun et kvarters kørsel fra lufthavnen, når du har lejet en bil. Oplev enorme rutsjebaner som du aldrig har set dem ligende i Danmark. I 2015 åbner den nye attraktion Justice League: Battle for Metropolis som er en interaktiv rutsjebane i 3D. Skulle de små gå hjem og få hjemve, kan i besøge Legoland® Discovery Center. Her skal de små nok glemme deres hjemve i dette indendørs legeland fyldt med de små klodser vi kender hjemmefra. 

Det skal du se i Dallas 

  • Founders Plaza
  • Trinity River
  • Thanks-Giving Square
  • Museum Of The American Railroad

Det skal du se udenfor Dallas 

  •  Pilot Point
  • Lake Bay Roberts
  • Amerikansk ranch
  • Shreveport-Bossier
  • Once in a Millennium Moon Mega Mural
  • Six Flags Over Texas