Biludlejning Milano

Det nordlige Italien er langt rigere end den sydlige del af landet, og det mærker man tydeligt – ikke mindst i Milano


Find de bedste priser på billeje over hele verden - Vi søger blandt alle de største biludlejningsfirmaer

Hvis du er til ægte storbystemning, er Milano et godt valg. Her er en høj puls, storbyliv og masser af spændende seværdigheder, flotte butikker og gode restauranter, cafeer og barer. Og så er Milano et godt udgangspunkt for besøg i det øvrige Norditalien. Lej en bil, og udforsk området i dit eget tempo.

Milano ligger i regionen Lombardiet i det nordlige Italien. Det er den andenstørste by i Italien og en ægte storby med sine 1,3 millioner indbyggere. Regner man forstæderne og området rundt om Milano med, kommer man dog op på en befolkning på helt op mod 7,5 millioner mennesker. Så vi taler om en vaskeægte storby.

Det skal dog ikke afholde dig fra at leje en bil, når du besøger byen. Du kan nøjes med at bruge bilen til og fra lufthavnen og parkere ved hotellet. Eller du kan tage lejebilen fra lufthavnen, parkere den uden for centrum og tage metroen ind til bymidten. Så holder bilen klar, når du måske skal videre ud i landet.

Milano – modens hovedstad

Det nordlige Italien er langt rigere end den sydlige del af landet, og det mærker man tydeligt – ikke mindst i Milano, der er en rig og fremtidsorienteret by og kendt som det økonomiske centrum i Italien. Derudover er Milano uden tvivl hovedstaden, når det handler om mode og design. Begge dele fylder meget i Italien – og i særdeleshed i Milano.

Byen er et sandt mekka for modefolk og designere. Overalt er der modebutikker og butikker med lækkert design. Alle de dyre mærker er repræsenteret i Milano med overdådige butikker og ditto priser. Men det er tilladt at kigge, og det er en oplevelse i sig selv.

Størst koncentration af dyre designmærker finder man i området, der er kendt som den gyldne trekant. Det er en række gader i det centrale Milano, hvor alle de store modehuse har deres fineste butikker.

Den overdækkede shopping-arkade ved domkirkepladsen, Galleria Vittorio Emanuele II, er et smukt og imponerende sted og et besøg værd – uanset om du vil shoppe eller bare kigge.

Kultur og oplevelser i Milano

Milano er ikke bare mode og shopping. Der er også meget andet at se. Den imponerende domkirke Il Duomo er et must. Det er verdens fjerdestørste domkirke, og den er et imponerende syn. Har du lyst til det, kan du tage turen til toppen og nyde udsigten derfra.

Når du går videre, kan du slå vejen forbi det smukke operahus Teatro alla Scala og en lang række spændende museer, der huser imponerende kunstværker. I kirken og klosteret Santa Maria delle Grazie kan du se et af Leonardo da Vincis mest berømte værker: Den sidste nadver.

Der er masser af andre ting, der er værd at se i Milano. Så det handler om at vælge det ud, som du helst vil se nu. Og så gemme resten til næste besøg i byen.

Intet besøg i Italien uden et besøg på en isbar (gelateria). Der er ikke noget, der kan slå hjemmelavet italiensk is. Heldigvis har italienerne det på samme måde, så der er isbarer overalt i Milano, hvor du kan få præcist den smagsvariant, som du allerbedst kan lide.

Tæt trafik i Milano

Milano er en storby, og derfor er der uundgåeligt mange biler og meget trafik på vejen. Men det er ikke en umulig opgave at køre i sin lejebil i Milano. Og sørger man for at bruge gps’en, når man bevæger sig rundt, kan man koncentrere sig fuldt ud om kørslen.

I de fleste storbyer er parkering ikke helt billig, og sådan er det også i Milano. Et alternativ kan derfor være at parkere bilen på en af de store parkeringspladser ved siden af en metrostation i udkanten af byen og derefter tage metroen ind til byen. På den måde kan du have fordelen af en lejebil, når du skal til og fra lufthavnen. Og når du måske skal videre fra Milano og ud i landet, holder den lejede bil klar og venter.

Uanset hvilken lufthavn du lander i – Linate, Malpensa eller Bergamo – er der masser af muligheder for biludlejning. Og billeje er en fordel, hvis du kan lide at have friheden til selv at bestemme på rejsen. Når du lander i lufthavnen, holder bilen klar til dig – hvis du har bestilt leje af bil hjemmefra. I løbet af ingen tid er du så vej ind mod Milano. Og du slipper for at vente på den offentlige transport.

Tips til sultne nordeuropæere

Der er fyldt med restauranter, barer, cafeer, isbarer og andre spisesteder overalt i Milano. Og der er noget i alle prisklasser – fra en enkel og billig pizza på en lille restaurant og til de fineste spisesteder for absolutte feinschmeckere.

Men i Sydeuropa spiser man generelt aftenmåltidet langt senere, end vi gør i Nordeuropa. Er man i et turistområde, er det dog sjældent noget problem at finde en restaurant, der åbner kl. 18. Men Milano er en storby, og har du bevæget dig væk fra de mest turistede områder, vil du opdage, at restauranterne af gode grunde følger de lokale indbyggeres vaner og åbner sent efter danske forhold. Typisk omkring kl. 21, hvilket kan føles næsten umenneskeligt sent for en nordboer, der er vant til at spise sit aftenmåltid langt tidligere.

I de mest turistede områder af Milano – i centrum, ved domkirken osv. – er der dog mange restauranter, der åbner meget tidligere, så turister, børnefamilier og andre, der er vant til at spise tidligt på aftenen, ikke behøver gå sultne rundt indtil sent om aftenen.

Befinder du dig uden for turistområderne, og er du hundesulten før kl. 21, kan du kigge inden for i en vinbar eller café. Mange af dem serverer nemlig en form for buffet med små lækre tapas i tidsrummet kl. 18-21. Når du køber noget at drikke, kan du frit forsyne dig i buffeten. Det kan være en god løsning, hvis du er sulten her og nu og har svært ved at vente, til restauranterne åbner. Og børn er velkomne, som de er generelt i Italien.

Få mere information om billeje i Milano hos Billeje Info


I Milano har du to lufthavne med direkte flyforbindelser til Danmark, så husk at se efter at du bestiller billeje i den rigtige lufthavn.

Seværdigheder du kan se med billeje i Milano

Der er meget at selve byen, f.eks. Castello Sforzesco, en gammel borg som husede den regerende familie og som nu byder på en masse spændende museer. Bla. kan du her se Michelangelos sidste værk og Leonardo da Vincis “Codex Trivulzianus”.

Fra midten af de italienske Alper, over de norditalienske søer og ned på Posletten strækker Lombardia sig ud; en spændende rejse som indebærer vidt forskellige oplevelser. Midt i regionen troner hovedstaden Milano, og rundt omkring ligger flere små perler strøet ud for kulturturisten. Golfspilleren får sine lyster styret på første klasses baner i smukt terræn.

Milano er en by med høj puls. Man tager hertil for at få den perfekte weekend med forlystelser døgnet rundt og ultrahip shopping. Man tager også hertil i forretningsøjemed, men man kan naturligvis ikke lade være med at krydre sit ophold med kunst, opera og anden kultur i det tidligere hertugdømme Sforzas by. Og en fodboldkamp – dette er både Inters og Milans hjemmebane – er selvfølgelig en oplevelse i sig selv.

Den som holder af at røre sig, kan nyde godt af en fredelig cykelsti fra centrum af Milano langs den historiske kanal Naviglio Grande mod vest til Abbiategrasso. I denne kanal sejlede førhen både lastede med marmor til opbygningen af Milanos katedral. Herfra har du ikke langt til et smukt, naturbeskyttet område langs floden Ticino.

Lago Maggiore-søen i den nordvestlige del af Lombardia strækker sig ind i Piemonte-regionen og kigger mod nord også ind i Schweiz. Klimaet her ved søen er mildt, og gennem århundreder er parker og eksotiske haver anlagt og trives her. Den vestlige bred i Piemonte er den livligste, mens villaer fra 1800-tallet sætter deres fredfyldte præg på Laveno-Mombello på søens østlige bred. Herfra tager du svævebanen op på Sasso del Ferro-bjerget for at tage en tur til fods op til et udsigtspunkt med strålende panoramaer ud over søen. Du kan også tage mange sejlture på søen, f. eks. over til Stresa (i Piemonte-regionen) eller til eneboerens S. Caterina del Sasso fra 1200-tallet.

I vores billeje-søgemaskine, som ligger i toppen af denne side, kan du søge billeje i Milano blandt alle de store biludlejningsselskaber. Den samler de bedste priser fra alle de store biludlejningsselskaber og giver dig den bedste pris. Bestiller du billeje online, hjemmefra, så sparer du med garanti penge i forhold til at bestille ved ankomst.

Læs om hvad der er inkluderet i billeje og få svar på spørgsmål om betaling, forsikring og meget mere i FAQ om billeje og biludlejning.